Drejesenge
Godt at vide om drejesenge
Tænk hvis du ikke selv kunne komme ind eller ud af sengen, når du havde lyst. Vores RotoFlex drejesenge har i mere end 10 år hjulpet mennesker med at klare sig selv omkring sengen uden at være afhængig af hjælpe fra andre.
I dag sælger vi den nye, opdaterede version af RotoFlex-sengene, som er tilpasset den danske plejesektor og de krav, der stilles til ergonomi, arbejdsmiljø og hygiejne. Når du skal vælge drejeseng, er der nogle overvejelser, det er godt at gøre. Hvad enten du er privatperson eller sundhedsfaglig medarbejder i plejesektoren.
Hel- eller halvautomatisk
Vores drejeseng fås i to varianter: En helautomatisk kaldet RotoFlex Basic og en halvautomatisk kaldet RotoCare Basic. Forskellen på de to er, at RotoFlex roterer ved hjælp af en motor, hvor RotoCare roterer manuelt (de øvrige funktioner er dog elektriske). Ved en fuldautomatisk drejeseng kan brugeren selv foretage alle indstillinger inklusiv rotationen, der indstiller sengen til udstigning. Ved den halvautomatiske drejeseng skal en anden person foretage rotationen manuelt.
Den halvautomatiske drejeseng vælges typisk til mennesker, der har demens eller er konfuse og kan have svært ved at forstå, hvorfor drejesengen gør, som den gør. Den fuldautomatiske drejeseng vælges typisk hvor fuld egenmestring og mindst mulig fysisk belastning for plejepersonale, pårørende eller andre er det primære.
Hygiejne – manuel og maskinel rengøring
En drejeseng bør kunne rengøres både manuelt i hånden og i en automatisk sengevaskemaskine, som bruges af flere og flere kommuner som en vigtigt del af indsatsen for bedst mulig hygiejne og minimering af risiko for bakterieoverførsel. Begge vores drejesenge, RotoFlex og RotoCare, kan rengøres i automatisk sengevaskemaskine, idet de er beskyttet med indtrængning af væske i tæthedsklasse IP66.
Flytning og opbevaring af sengen
En drejeseng bør kunne skilles ad i flere dele, så det er nemmere at flytte sengen ind, der hvor den skal stå. Den bør også kunne slåes sammen og kunne transporteres på egne hjul, så den er nem at håndtere, når den står på depot mellem den ene bruger og den næste. Begge vores drejesenge, RotoFlex og RotoCare kan skilles ad i flere dele og slåes sammen, så de er pladsbesparende, når de står på depot.
Madras
Når du bestiller en af vores drejesenge følger der som standard en madras med, der passer til sengen, inklusiv i prisen. Madrassen passer til mennesker til og med kategori 2 på Braden-skalen, som vejer mellem 40-90 kg. Ønsker du i stedet en madras, der passer til mennesker, der vejer mellem 90-200 kg, så skriv dette i kommentarfeltet, når du bestiller sengen.
Levering af drejesengen
Vi har fri levering af alle vores drejesenge til kantsten. Ønsker du sengen leveret helt ind på plads, hvor den skal stå, så kan du tilkøbe dette. Du vil blive bedt om at vælge, inden du lægger den valgte drejeseng i indkøbskurven.
Placering af drejesengen
Det er vigtigt, at drejesengen placeres korrekt i soveværelset, så sengen kan rotere uden at støde mod væggen eller øvrigt inventar og hjælpemidler. Det er ikke svært at finde ud af at placere sengen rigtigt, og der medfølger altid en tegning, der viser dig, hvordan sengen skal stå – f.eks. hvor meget afstand, der skal være til væggen, for at at drejesengen kan rotere frit.
Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har brug for at snakke med os om dit valg, inden du handler.
Viser alle 2 resultater
-
RotoFlex® Basic Fuldautomatisk drejeseng
DKK 53.750 (DKK 43.000 ekskl. moms) Vis muligheder -
RotoCare® Basic Halvautomatisk drejeseng
DKK 48.750 (DKK 39.000 ekskl. moms) Vis muligheder